Denne lille historie er fortalt af Ann Rode, Kennel Mic Mac opdrætter af Choco.
Tænk dig et stykke fyldt chocolade med mørk chocolade udenpå og med herlig lys nougat og lidt hvidt chocolade udenpå som dekoration. Kunne dette beskrive farven på en Tibbehvalp ??Selvfølgelig ikke ! Sådanne Tibber findes ikke ! Ham deroppe som styrer over alt, ville det anderledes….. Hele denne historie begynder egentlig ved en dommerkonference i Sverige 2008. Der skulle laves et kompendium med raceklubbens kommentarer til racestandarden,- og jeg var en af de tre, som havde opgaven at lave dette kompendium. Meningerne var mange og hvert ord skulle vejes på en guldvægt. Standarden siger alle F.eks, at alle farver og farvekombinationer er tilladt, men der et krav øjenlågrandene SKAL være sorte. Der findes findes visseligt andre SKAL i standarten.
Men kyndig i farve genetik, som jeg er, ville jeg have kommentaren: vær opmærksom på leverbrun, for det er genetisk umulighed med sort pigment til brun”. Oh jeg fortryder min stædighed! Mine kollegiale opdrætter sagde, at en mørk brun Tibbe ikke fandes og svagt pigmenteret brune bare var svagt pigmenteret. Det var nu vor herre besluttede sig for at lære mig en lektie. Min søde lyse zobelfarvede Klarissa, med zoble forældre i kombination med en tricolour han, fødte tre hvalpe: en zobel, en black/tan med hvide aftegn - og så en fyldt chocolade…..!
Billeder af undret blev sendt rundt, men ingen havde set sådan en hvalp. Måske hun var dilutiv sort eller ….ved 5 ugers alderen lignede hun stadig et stykke fyldt chocolade, men ingen ved hvad hun ender med at blive, når hun skifter farve. Alle ved, at Tibber kan fødes musegrå og senere blomste op i fantastiske variationer af zobel. Oh ve og skræk, nu var hvalpene 6 uger og de obligatoriske ” ugens billeder ” skulle tages. Da jeg ikke har flere arme end jeg har, måtte jeg have hjælp, så Klarissa’s madmor, Lisbeth, kom for at holde de små under proceduren. Noget mere modstræbende end de disse tre Tibbehvalpe som ellers bare skulle sidde fint på et lyseblå tæppe og se sødt mod kameraet, har jeg aldrig mødt.
Midt i det hele råber Lisbeth-se Choco, hun er fuld af støv på hovedet! Ganske rigtigt-men det var ikke støv, men en klar sølvagtig farve i hårbunden i et bredt bælte over hovedet mellem ørene. Nærmere gennemgang af hende med hænderne viser, at der minsanten findes ”støv” i pelsen i halen også. Tja-der røg håbet om den mahogni brune hvalp! Men fotografierne blev taget, med en hvalp af gangen og det var svært nok at klare! Choco vendte bagdelen til, Tim sov og stakkels Chess så ud som om nogen havde slået hende. Endnu en uge gik, men ”støvet” så heldigvis ikke ud til at brede sig. 7 uger gamle var de blevet store og dygtige-bortset fra Tim, som skelede, så man ikke vidste hvor han så hen, men sød er han.
I disse uger korresponderet jeg flittigt med diverse kollegaer om dette med Choco’s chocoladefarve, skulle hun forblive mørk med god pigment på næsen oh acceptabel farve på øjenlågsrand? Svarene var ligeså mange som spørgsmålene. Hvor stor en procent af hendes afkom vil blive leverfarvet o.s.v. Selv bekymrer jeg mig ikke så meget om de forskellige teorier omkring genotype (gener vi ikke kan se), eftersom vi jo ikke kan sige noget sikkert om andet end fænotypen ( de gener vi kan se -farver m.v.)
Jeg fik bl.a. dokumenteret, at der faktisk blev registreret en lever/tan Tibbe som så ud som Choco, den kaldes Kryddan og født i 1998. Ved 9 års alderen havde hun ligeså meget brun som en bl/tan har sort. Kryddan blev aldrig udstillet og af forskellige årsager fik hun heller aldrig hvalpe.
Med mere end 40 års opdrættererfaring har jeg nok aldrig haft et kuld, som har engageret mig og så mange andre så meget! Nu ved 8 og 9 ugers alderen ser alle herlige ud og jeg har bestemt hvad jeg vil med dem. Næsten med en lille tåre i øjnene. Tim flytter til Trelleborg, Choco rejser til opdrættere i Danmark, som har villet have hende siden hun blev født, Chess bliver i huset.
Ann Rode