Vores avls politik.
De hunde vi bruger i vores opdræt er nøje udvalgt, vi søger og higer efter oplysninger på deres aner om temperament, sundhed ovs.
Når vi får en lille 8 ugers hvalp i vores varetægt’ eller beholder en af vores opdræt ’ er det vores fornemmeste opgave at give den et godt liv, men sandelig også for racens skyld, vi med kritiske øjne følger den i sin opvækst om den kan leve op til vores krav, for at kunne blive en god avls hund, temperamentet og sundhed skal være i top og vi er ikke bange for at vælge en fra, hvis den ikke kan leve op til vores krav, udstilling kommer i anden række for os, selvfølgelig synes vi det er dejligt hvis de også er kønne og se på, mange af vores hunde har da også flere champions titler, men en køn hund gør det ikke alene.
Vi har selv prøvet den sorg at måtte aflive en ung hund pga. sundheds problemer, vi prøver af alt magt at avle så sunde hunde som overhovedet muligt, dermed ikke sagt at sygdom ikke kan ske, naturen er jo lunefuld ind imellem og man kan ikke garderer sig mod alt, hvor gerne man end ville.
Nu er der sikkert nogle der tænker, hvad gør i så med de hunde der ikke kunne leve op til vores krav · nu er det heldigvis ikke mange det drejer sig om, så de fleste bor hos os, som elskede klappe hunde, eller vi har fundet et af Verdens bedste hjem til dem, vi elsker vores hunde meget højt og vil kun det bedste for dem og vi må jo også sande at hvis antallet bliver for højt, kan vi ikke være nok for dem og give dem et indholdsrigt liv.
Vores hunde lever jo sammen med os i huset, som ganske almindelige familie hunde, hvalpene bliver født i vores soveværelse og lige så snart de er gamle nok flytter de i stuen og indgår i daglig dagen her på gården.
Vi gør meget ud af få de små socialiseret godt, de får fra de er 3 uger gamle, besøg af en masse forskellige mennesker og i takt med de bliver ældre, søger vi for at der sker der mere og mere, de er selvfølgelig med ude og køre bil, med på besøg, de første gange samme med deres mor, en enkelt gang når de er omkring 8 uger en tur ud på besøg, f.eks ved min søster alene, uden mor, de har mødt fremmede hunde, heste ovs, så de er godt rustet til at komme ud i deres nye hjem.
Jeg har taget en skrivelse med fra Dansk kennel Klub.
Kun få har tænkt over, hvad en stambog egentlig er. Og mange synes i første omgang, at det er lige meget med stambogen, for de har ikke tænkt sig, at de skal på udstilling eller at deres hund skal have hvalpe.
Men en stambog er det redskab, der har hjulpet opdrætterne med at lave de dejlige og meget forskellige hunde, vi har i dag – f.eks. supergode jagthunde eller effektive politihunde eller velfungerende selskabs- og familiehunde.
En stambog er en anetavle, altså et dokument, som viser hundens ”stamtræ”, så man kan følge med i avlen og få en ret klar fornemmelse af, hvordan ens kommende hvalp kan forventes at udvikle sig.
Selve stambogen koster omkring kr. 300, så dét, der nogle gange gør en stambogsført hvalp dyrere, er altså ikke prisen på stambogen, men den indsats med at finde gode avlsdyr, undersøge for arvelige sygdomme og den slags, som ligger bag ved stambogsføringen.
Det siger selv, at stambogen kun har værdi, hvis man kan stole på de oplysninger, som står i den. Hvem som helst med en PC kan jo lave en hjemmelavet stambog og selv opdigte, hvem der er forældre og bedsteforældre til din kommende hvalp. Der er sågar privatpersoner, der har oprettet forretning på nettet, hvor hvem som helst – mod betaling naturligvis – kan oprette en stambog med de oplysninger, man nu selv har lyst til.
Så værdien af en stambog står og falder med, at man kan stole på de oplysninger, der står om hvalpens afstamning. Dansk Kennel Klub udsteder – som den eneste FCI-anerkendte organisation i Danmark – stambøger i overensstemmelse med FCI’s internationale bestemmelser.
Vær bl.a. på vagt, hvis du møder forkortelsen fra en spansk piratorganisation F.C.I. (altså med punktummer), som også kan findes på danske stambøger fra organisationer uden for DKK.
Jeg har taget den med fordi den giver en god forklaring på hvorfor en DKK stamtavle er så vigtig, her i finans krisen hvor vi alle passer på vores penge, kan man synes 10.000 kr er mange penge for en lille uldtot, jeg kan fortælle, man bliver ikke rig på penge, at have et hvalpekuld i ny og næ, man bliver rig på lykke, af at have den oplevelse som det er at følge den lille tæve hvalp, man så håbefuldt har købt med henblik på først og fremmest at blive min bedste ven og hvis alt går vel, en god avls hund. 2-3 år går der, hvor vi har gået til hundetræning, ringtræning, udstillinger , får den undersøgt for forskellige sygdomme og forhåbentlig kommer frem til at alt er ok, så skal hannen findes, det er i sig selv sommetider svært, for det skal jo ikke HR være hvem som helst, parringen skal lykkes, så kommer vente tiden om der nu var resultat, jubel scener ved dyrlægen, når han ved scanningen finder de små spirende frø, så venter vi igen og endelig oprinder dagen hvor fødslen går i gang, lykkelig når de små er født og mor og børn har det godt.
Så kommer bekymringerne om alt nu er ok, de første uger sover jeg ved siden af hvalpe kassen, klar til udrykning ved det mindste piv, barsel orlov har jeg selvfølgelig taget de første par uger af de små’s liv. Så blev de 3 uger og de begynder at kunne spise lidt opblødt hvalpemad, så er man over bekymringen om nu moderen har mælk nok, mælke kirtler der skal masseret bløde ovs. Nu er vi henne ved den sjove tid, hvor de små bare skal ud og opleve, mor og jeg kan ånde lidt lettet op og begynde at leve uden for hvalperummet igen, de næste uger går så med alt hvad der til sig høre af hvalpe sjov og arbejde. Renligheds træning, A 38 overalt, fordi de små har taget fodbad i det, ja jeg kunne blive ved.
Så kommer den fornemmeste opgave af alle, at finde et af Verdens bedste hjem til de kære små, mange af dem er jo allerede optaget, heldigvis vi har tit venteliste til vores hvalpe, familier der har ventet med længsel i lang tid på en lille sød Tibbe hvalp, som vi er kommet til at kende godt i ventetiden, som det er trygt og godt at aflevere hvalpen til, vi har også så heldig at mange af vores hvalpe køber kommer igen og får nr 2, ja også nr 3 Tibbe herfra.
Alle vores hvalpe er selvfølge sundheds undersøgt, chippet og vaccineret før de flytter, de har fået 3 x ormekur, der bliver lavet en DKK købsaftale, hvor i jeg giver en garanti på, at i altid kan komme tilbage med den, hvis noget skulle ske, det kan være sygdom, død, på den måde undgår både køber og jeg at stå i den ulykke situation at hunden ender med en aflivning eller på et internat og uvis skæbne, den vil så blive en del af vores familie, eller jeg finder et nyt godt hjem til den.
Som hvalpekøber her hos os, står jeg til rådighed 24 timer i døgnet, i er altid velkommen til at kontakte mig, hvis der opstår problemer, eller bare vil fortælle mig om hvad den nu har fundet på af sjove ting, jeg elsker at høre fra mine kære små.
Jeg har Team Of Cati som kennel navn ’ Ca er fra min datters navn, Camilla, ta er fra mit navn ’og taget opdrætteruddannelsen, her kan i læse lidt om hvad det vil sige.
Hvad dækker et kennelnavn fra DKK.
Opdrætterne med (kennelnavn) registrere i DKK og den internationale kennelklub-organisation FCI. Kennelmærket anføres i Danmark foran hundens navn på stambogen.
Efter DKKs regler kan man ansøge om kennelmærke allerede fra det første kuld hvalpe, man opdrætter, og man har pligt til at gøre det, hvis man opdrætter mere end tre kuld på 5 år. Et kennelmærke er altså ikke ensbetydende med, at opdrætteren har mange forskellige racer og mange kuld om året.
Fra den 1. juli 2010 er det et krav, at man har gennemgået DKKs opdrætteruddannelse for at kunne erhverve et kennelmærke. I løbet af de seneste 10 år har ca. 1.800 opdrættere gennemført uddannelsen frivilligt. Det synes vi vidner om DKK opdrætternes seriøsitet.
Sammen med kennelmærket følger en pligt til at modtage både anmeldte og uanmeldte besøg af DKKs kennelkontakter, som giver råd og vejledning.